"På Værebro Bibliotek har vi haft glæde af Runeristerens besøg to gange.
Om lørdagen afholdt Sofie, sammen med kæresten Kenneth, en åben workshop for familier og børn, hvor man kunne lære runealfabeter og spille spil fra vikingetiden. Om mandagen havde vi besøg af to 6. klasser, som Sofie præsenterede for runernes historie og vikingetiden. Herefter fik eleverne forskellige opgaver og skulle blandt andet skrive og spille spil med runerne.
Begge gange mødte Sofie op i sit flotte vikingetøj og med flotte og meget autentiske vikingetøj og med flotte og meget autentiske materialer, fx runesten, træ og skind med runer på og vikingespil. Det gav et rigtig godt indtryk, og var med til at skabe ekstra nysgerrighed både hos gæsterne og os.
Alle deltagerne, de to dage, blev taget rigtig godt imod af Sofie. Hun var god til at fortælle og videreformidle sin fascination af vikingerne, og svare på de mange nysgerrige spørgsmål fra både børn og voksne.
Hendes materiale var rigtig godt og gennemarbejdet, og hun var god til at differentiere de forskellige opgaver og spil til forskellige aldre og niveauer.
Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra de deltagende, som alle gik herfra med gode og lærerige oplevelser.
Vi kan derfor kun give runeristeren vores varmeste anbefalinger.
De bedste hilsner fra os på Værebro Bibliotek"
Kathrine Jørgensen
Biblioteksansat og Historiefortæller