Hvis I går og tænker på at få besøg af en viking, i jeres børnehave, er Runeristeren ikke et dårligt valg.
Jeg ankommer i mit vikingetøj, så snakken om vikinger begynder allerede ved lågen, da nysgerrigheden bliver pirret ved første øjekast.
Når vi sætter os ned, udendørs eller indendørs, får vi først rundet alle børnenes spørgmål af. De skal have lov til at komme ud med det der presser sig mest på, for så er det min erfaring, at der er mere ro på dem, når vi går videre.
Nu er snakken i gang. Børnene ved lidt om hvem jeg er og hvorfor jeg er der. I forlængelse af deres spørgsmål, finder jeg en genstand frem, fra min rygsæk. Dette er med til, at føre samtalen videre og dybere ind i vikingernes verden.
Min rygsæk gemmer på mange spændende ting, ting som børnene gerne må røre ved. Vi kommer, via alle skattene i rygsækken, sammen med børnenes spørgsmål, vidt omkring.
Jeg kommer derfor ikke med en bestemt dagsorden, men hvis I som personale ønsker jeg kommer ind på et specifikt emne, vil jeg gerne vide det på forhånd, så skal jeg nok få flettet det ind i samtalen med børnene. Ellers synes jeg børnenes spor er bedst at følge.
Efter mit besøg vil jeg blive glad for efterfølgende at få en udtalelse/anmeldelse, gerne med citater eller lign. fra børnene selv. Denne udtalelse vil jeg efterfølgende lægge op her på min hjemmeside.
Hvis I tager billeder under mit besøg, vil jeg blive glad hvis jeg kan få og bruge et billede eller to. Jeg er klar over er er nogle regler i forhold til at børn og billeder, så hvis nogle billeder blot er hænder og nakker, er der min erfaring, at det godt kan lade sig gøre.